Sitemap

Kontakt os


Services fra Inwema
















Info om Tyskland








DitTyskland.dk








Links







Anmodning om kontoåbning tager få sekunder - se selv..

Politik i Tyskland

I Europa-politisk sammenhæng har Tyskland traditionelt befundet sig på den integrationsvenlige fløj. Tyskland har stærkt støttet arbejdet for Den europæiske Union.

Indenrigspolitisk situation:
Forbundsstaten Tyskland er et repræsentativt demokrati med en føderal struktur bestående af 16 delstater. Hver delstat har sin egen forfatning samt parlament med vidtgående beføjelser inden for bl.a. kultur, undervisning, sundhedsvæsen og politi. Forbundsparlamentet består af to kamre: Forbundsdagen og Forbundsrådet. Forbundsdagen, hvis medlemmer er direkte valgt, vælger kansleren, der udpeger regeringen. Forbundsrådet varetager delstaternes interesser og består af repræsentanter for delstaternes regeringer.

Der blev afholdt valg i "utide" den 18. september 2005, hvilket var ca. 1 år før tid. Valgresultatet blev, som følger:

SPD 34,2 % (222 mandater)
CDU 27,8 % (180 mandater)
CSU 7,4 % (46 mandater)
De Grønne 8,1 % (51 mandater)
FDP 9,8 % (61 mandater)
Venstrepartiet (Die Linke) 8,7 % (53 mandater)
Øvrige 4,0 % (0 mandater)

Udenrigspolitisk situation:
Regeringsaftalen mellem CDU/CSU og SPD signalerer en stor grad af kontinuitet i tysk udenrigs- og sikkerhedspolitik, som bygger på en europæisk, en transatlantisk og en FN-søjle. Også den nuværende regering ønsker at præsentere sig selv som fredsmagt i verden og vil sammentænke udenrigs-, europa- og udviklingspolitik.

Fortsættelsen og uddybelsen af de bilaterale forhold til en række lande er udspecificeret i koalitionsaftalen. Især fremhæves forholdet til Frankrig, Polen, USA og Rusland. Det strategiske partnerskab med Rusland opretholdes. I forhold til USA er det for den nuværende regering vigtigt at opretholde et tillidsfuldt partnerskab. For så vidt angår udviklingen af det europæiske samarbejde, fortsætter regeringen i store træk den hidtidige linie. Regeringen ønsker en videreudvikling af det privilegerede forhold til Tyrkiet, såfremt et medlemskab ikke er muligt pga. enten Tyrkiets eller EU’s manglende optagelsesevne.

Kilde: Udenrigsministeriet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice.

Version til udskriftVersion til udskrift Send til en venSend til en ven


IHC Plan: International Sygesikring